Da jeg var barn, kaldte man herremanden på Klintholm Gods for Klintekongen. Det var vist ikke altid venligt ment, men både Møns Klint og klinteskovene tilhørte dengang godset indtil forhandlingerne med staten om en fredning og et frasalg af klinten, Læs mere…
På hver af mine skuldre sidder et usynligt væsen, når jeg skriver. Det ene er signalere fornuft, tålmodighed og empati. Det andet er gennemsyret af skarphed, frustration og oprørstrang. Som hovedregel bør man aldrig ytre sig om noget, når man Læs mere…
Vi har omsider fået modificeret den nye, gamle bil så den kan bruges til primitiv overnatning. Rejsekammeraten har snedkereret nye skuffer til gasblusset, kogegrej, kaffekrus(!), vanddunk og støvler og ikke mindst monteret en plade på det hele, hvor den nye Læs mere…
De fleste har i løbet af deres barndom fået indprentet, at man ikke må beskadige træer. Ikke noget med at brække grene af, snitte i barken eller knække toppen. Enhver havebog med respekt for sig selv har et afsnit om Læs mere…
Lige præcis den sætning er noget af det første, som børn lærer at bruge. Gerne fulgt af en strittende pegefinger og en klar forventning om, at den voksne kan svare. Utrætteligt spørger den 2-årige, nogle gange om den samme ting Læs mere…
…blir jeg glad“ Og jeg skal da lige love for, at solen har taget revanche efter vinterens bølger af lavtryk. Først røg vanterne, så røg den uldne hue – siden fulgte vinterjakken og de tykke strømper, og det hele er Læs mere…
Jeg har opdaget, at hver gang jeg går tur, så får den næsten altid sit eget motiv. Det kan være granernes susen, eller solens lysstriber igennem de høje stammer og nålenes blødhed. Det kan også være glimtet i søens krusninger, Læs mere…
Efter juleugens traditionelle aktiviteter med samvær, snak, leg, grin og bunker af mad, så føles nytåret som et forfriskende bad. Det brugte år forsvinder i krudtrøg og kavalkader, og med en dyb indånding smiler jeg til en ny kombination af Læs mere…