Amatøren i felten

Amatør – person der udøver en aktivitet, fx sport, kunst eller videnskab, i sin fritid snarere end som erhverv. Person der udøver en aktivitet på en klodset eller ukyndig måde.
Sådan forklares begrebet i Den Danske Ordbog

Og det passer nok meget godt på hvem jeg er, selvom mine interesser er bredere end som så, og især naturen fylder meget. Det kan jo være mange ting, og jeg er ikke bare amatør-biolog, amatør-vandrer, amatør-læser, amatør- designer, amatør-fotograf eller amatør-blogger. Jeg er nysgerrig og fyldes med spørgsmål og trang til at få stillet min videbegærlighed – hvad er det for en plante, insekt, fugl eller træ, som ikke ligner noget jeg kender? Hvorfor handler mennesker som de gør? Hvad skete der engang? Hvilken historie rummer personer, som jeg møder og hvilke oplevelser har de haft?
Og jeg synes det er fascinerende, når dørene hele tiden åbnes ind til nye rum af viden og forunderlighed – tænk at en svirreflue ikke bare er en svirreflue, men at der findes mange forskellige slags og at der findes mennesker, som er amatører på så højt et plan, at de ved alt om lige præcis dette – bare som eksempel.

Jeg er en helt almindelig amatør på alle felter. Langsomt gennem livet akkumulerer man viden og kyndighed, men man er stadig en amatør og nogle gange også klodset. Lidt visdom og lommefilosofi bliver det til, man bliver bedre til at lave mad og sige “pyt”, og man bliver bevidst om, at der vitterlig er en udløbsdato for, hvornår det er slut med at fylde mere på livet. Måske er der endda også en “bedst før” dato, som man ikke kender – men som man jo opdager når alderen spiser af ting, som pludselig bliver sværere eller uoverkommelige.
Så slut med overspringshandlinger bare fordi jeg er genert, helt almindelig og ikke helt kan forestille mig at have noget interessant at formidle – nu skal det være. Det er jo bare en blog!

Sommerfuglen på billederne rummer det hele. Den har suget nektar fra alle mine planter, den har lagt æg på mine grønkål – nu er dens biologiske cyklus snart slut, næste generation er sikret (for jeg deler gerne noget af grønkålen). Men selvom den er så slidt, at vingerne er gennemsigtige fordi støvet er slidt af og det tynde væv er flosset og kantet – så kan den stadig flyve. Den søger stadig den søde nektar fra Storkenæbens sidste blomster. Den fanger de sidste solstråler om aftenen.
Man kan ikke tillægge et insekt menneskelige tanker, men sommerfuglen i min have rummer noget poetisk og kosmisk – den minder mig om, at til forskel fra dyr, så er et menneske liv og ikke bare biologi. Det er bevidstheden om, at relationer og interesser gør livet til et liv – og det skal udnyttes.