Sommerfuglene

I virkeligheden burde overskriften være “dagsommerfugle”, for faktisk er både møl og natsværmere også sommerfugle. Og for at gøre forvirringen større er en del møl og natsværmere også aktive om dagen…men altså ikke dagsommerfugle af den grund!

Dagsommerfugle

Så altså – dagsommerfugle. Den store og statelige Admiral, den talrige Nældens Takvinge, den hvide Kålsommerfugl, Dagpåfugleøjen med de dramatiske aftegninger og Blåfuglens hurtige flash. Mange flere end jeg egentlig troede, og ikke nok med det – der er jo forskellige kålsommerfugle, der er mange forskellige blåfugle, der er alle randøjerne og bredpanderne, som slet ikke ligner en “rigtig” sommerfugl!

Sommerfuglejagten

I foråret blev jeg fanget ind i dagsommerfuglenes univers, fordi jeg tilfældigvis kiggede i et nummer af Danmarks Naturfredningsforenings medlemsblad. Der var en artikel om en app, som hedder Sommerfuglejagten, hvor man fra sin mobil via indrapportering både kan hjælpe med naturovervågning af sommerfuglene, og også hurtigt kan læse det væsentlige om den sommerfugl man er stødt på (og ikke mindst hvilke forvekslingsmuligheder, der er).

Så jeg gik på jagt! Og det var sjovt – men det gik egentlig ikke særligt godt med min indrapportering.
For det første opdagede jeg, at sommerfugle oftest er enten generte eller primadonnaer – de blev ikke siddende længe nok, til at jeg kunne fange dem med mobilens kamera. For det andet var det ret hårdt ved batteriet på min gamle mobil hele tiden at skulle både forbinde til databasen og uploade min lokation. Og for det tredie så kræver det virkelig skarpe øjne eller nærmest lup for at skelne detaljerne fra hinanden – for eksempel om undersiden af følehornene er orange eller brune. Det var mere, end hvad mit langsynede blik kunne klare i felten. Så de fleste af mine observationer kunne jeg først endeligt bestemme, når jeg kom hjem og kunne gennemse fotos fra mit “rigtige” kamera – men så kunne jeg ikke indrapportere på app’en.
Derfor bruger jeg kun app’en hvis jeg skal tjekke en sommerfugl, som jeg ikke lige genkender i felten. Herhjemme har jeg både en god opslagsbog og internettet – men mere om det en anden gang.

En overskuelig art

Det gode ved dagsommerfugle er, at der egentlig ikke er så mange slags – omkring 75-90 stykker i Danmark, hvoraf en håndfuld er utrolig sjældne og en del af dem slet ikke findes her i Jylland. De er også lette at få øje på og mange kan man slet ikke tage fejl af. Ikke som natsommerfuglene, hvor der er op til 2000 slags i Danmark – det er for stor en mundfuld for en amatør!
Og i takt med at jeg lærte deres adfærd at kende, så blev det også spændende at tage billeder, hvor man kan se deres helt unikke opbygning, deres farver og mønstre. Og pludselig kunne den lille gåtur tage flere timer, fordi jeg skulle snige mig ind på den Almindelige Blåfugl og nå at fokusere kameraet, tage højde for lyset, vente på at den måske slog vingerne ud, så jeg kunne få et billede af oversiden for at se, om det var en han eller en hun, og NU var jeg næsten klar til at trykke på udløseren – og så fløj den lige et par meter til siden, og det hele startede forfra. Og forfra. Og igen når jeg blokerede bremserne på cyklen, fordi jeg lige troede, at jeg så en ny sommerfugl. Og igen.
Rejsekammeraten har taget det pænt ^^

Er dagsommerfuglene bare til romantisk pynt?

Måske. Jeg kender ikke deres betydning for for eksempel bestøvning eller larvernes medvirken til at holde værtsplanterne i ave, men dagsommerfuglene indgår i menuen for andre insekter og fugle. Og det ville da være en fattigere verden, hvis deres livsbekræftende og farvestrålende flagren manglede.
Jeg ved, at de er lette at bruge som indikator, for hvordan vores natur har det, fordi dagsommerfuglene netop er så synlige. De er nemme at genkende som insekt – straks værre hvis man skal tælle pletter!
Endelig er jeg blevet meget mere bevidst om, at dagsommerfugle slet, slet ikke “bare” er de mest iøjnefaldende, som de fleste af os kender fra haven eller parken. Der er store og små, de har vidt forskellige strategier for at sikre deres æg og larver, de søger nektar fra vidt forskellige planter og steder, de findes alle steder – i skoven, på stranden, i grøftekanten, på heden, i haven, på engen – bare der er nektar og et sted at lægge deres æg. Ikke mindst er jeg dybt fascineret over hvor stærke de er selv når støvet og vingerne er slidt helt i laser.