Der er forskellige slags vinterdage. De mest almindelige og tilbagevendende er kalender-vinterdagene. Tre måneder med virkelig korte dage, dunkelhed og udbredt regn, byger, tåge, blæst og temperaturer mellem 1 og 5 grader. Dem er der mange af!

Men så er der de sjældne vejr-vinterdage, hvor temperaturen går i minus mens humøret går i plus. Hvor der rim på buske og blade, isblomster på bilens ruder, og hvor både kinder og ører blusser rødt efter en gåtur. Sådan rigtige vinter-vinterdage.

I år har der tilmed været sne. Sådan rigtig sne der blev liggende, sne der lyste op så dagene føltes længere, sne man kunne kælke på, lave snemænd og gode snebolde af, sne der knirkede under støvlerne.

Snefnug så store som mariekiks, istapper og de smukkeste filigranmønstre i tagskægget. Gnistrende landskaber i frostklare solskinsdage og stille dryppende sne fra grantræernes grene på tågede dage, hvor der lige akkurat var nok tø til at sneens krystaller blev til vand, som så frøs til is i nye former.

• 

• 

Det er blevet til masser af gåture i stedet for blogdage. For hvor længe blev sneen mon liggende, og var det ikke helt særlig flot vejr lige i dag? Jeg måtte bare ud i stedet for at sidde ved tastaturet eller med en bog i sofaen! Og lige pludselig havde det smukke vintervejr varet i over to uger, og bloggen havde ligget stille og kun akkumuleret ord i hovedet og fotos på harddisken.

Men her kommer en kavalkade over de sidste par ugers sne, frost, krystaller og knasende gåture!

Rørbæk Sø

• 

• 

For første gang i mange måneder havde vi overskud til at gå “en lang tur”. Og naturligvis skulle det være yndlingsturen rundt om Rørbæk Sø med termoflasken og madpakken i tasken. Der var vidunderligt smukt i skoven og på overdrevene, hvor sneen lå tungt på grene og buske. Kaffen var stærk og madpakkerne kolde, men alt er godt på en vandretur!

Harrild Hede

Den næste lange tur gik til endnu et favoritsted. 10 km i minus 8 grader i funklende solskin, hvor kaffen ikke nåede at brænde læberne og æblet i lommen var iskoldt.

Bækken rislede fuld af vand og fuglekongerne susede rundt i nåletræerne på jagt efter bladlus. Fun fact: Bladlusene danner en slags frostvæske, så de snildt kan overleve kuldegraderne – kun for at blive spist af Fuglekongen, som så sparer en lang flyvetur sydpå efter vinterføde. Men der skal mange til at gøre selv så lillebitte en fugl mæt – 50 stk i minuttet kan den fange.

• 

• 

De små ture

Der har også været en masse kortere ture. Et smut i plantagen, en hurtig gåtur rundt på åsen og grusvejene, en impulsiv rundtur omkring Hampen Sø, og en lille opdagelsestur i vores nye nabolag i Nørre Snede.

• 

• 

• 

Pudret med sne, dryppende af tø, sjove fodspor og aftryk, kælke og langrendsski, klapvogne og mountainbikes. For en gangs skyld har vi ikke haft skovstierne og naturen for os selv, og tit når vi er kommet tilbage til bilen, har parkeringspladserne været fyldt med biler, som på en solrig sommerdag i ferien.

Ikke alle har været klædt på til årstiden eller vejret, og mange har “bare” taget den lille gåtur. Men på nær de obligatoriske mutte teenagere, så har alle været glade og med et stort smil sagt “god tur”, når man mødtes på stien.

• 

• 

Isenbjerg

Et rigtigt eventyr er det også blevet til. Gode venner foreslog en “kaffe-tur” til Isenbjerg, hvor jeg aldrig har været. I knirkende frost og blændende sol rejste den høje bakkeø sig over den flade hede. En gigantisk bunke grus som en rest af den forrige istid – engang var det ikke noget bjerg, men “bare” en del af smeltevandssletten. Så vendte isen tilbage, men denne gang stoppede iskappen lidt længere inde i landet, og smeltevandet fra isen skyllede sand og grus med sig videre mod vest – men løb udenom den lille bule i landskabet. Igennem årtusinder eroderede landskabet væk omkring Isenbjerg og nu står den med stejle sider, er dækket af lyng og lidt træer men kan ses vidt omkring, fordi den flade hede har fået lov til at ligge åbent omkring Isenbjerg. Smukt.

Og så smeltede det hele på et enkelt døgn og blev til fyldte grøfter og åer, gårdspladsen sejlede og regnfrakken hang igen yderst på knagen.

Regnen piskede ned, men i mit stille sind fantaserede jeg om, at det var kommet som sne. Snestorm, snedriver, fygning og hvirvlende fnug.