Motiv og motivering

Udgivet af Kirsten Bjergskov Grarup den 21. januar 202221. januar 2022

Jeg har opdaget, at hver gang jeg går tur, så får den næsten altid sit eget motiv. Det kan være granernes susen, eller solens lysstriber igennem de høje stammer og nålenes blødhed. Det kan også være glimtet i søens krusninger, isens mønstre, eller hvordan himlen reflekteres i vandet. Motivet lagres i mit sind og oftest også i mit kamera.

Man er travlt optaget med noget indendøre, og pludselig opdager man, at solen er kommet frem bag regnskyerne. Så er det med at komme afsted – ned i skoven og se dråberne blive til diamanter på hver eneste grannål.
*Kom til at smile lidt ved tanken om, at jægernes såkaldte skydestiger vitterligt ligner gammeldags højstole til børn. Vi mennesker er jo bare lilleputter i en stor verden!*

Andre gange er det bittesmå detaljer som fanger mit øje – et tabt hårspænde eller en vante, en særpræget vækst, en uventet farve eller affald. Associationer til hvad naturens tilfældigheder ligner, hvem der ellers har gået lige her og spist kanelgifler, drukket Slotsøl eller engang købt en grøn kam.

En sommerfugl i januar – en lille pige mangler sit fine hårspænde. Og nogen har ikke orket at slæbe den tomme 6-pack med tilbage. Eller måske er den drukket i smug og beviserne er klemt og gemt i stolpen – eller det har bare været sjovt?

Pludselig er der gået tre uger af det nye år, og med udgangspunkt i min egen hoveddør har jeg gået masser af ture allerede. Den lille sviptur rundt om byen, den lidt længere gennem skoven på den anden side af hovedvejen, eller den hurtige op over bakken.

En utrolig almindelig mos bliver næsten overjordisk af det himmelske lys på kirkegårdsmuren. Mur-Snotand – som ganske logisk vokser på murværk og sten, og som snor bladene om sig selv, når det bliver for tørt. Men hvor jeg første gang læste navnet forkert, og derfor altid husker den som snot-and og ikke sno-tand.
*Andre gange er det bare et strejf af modlys, der gør at mosserne pludselig træder tydeligt frem – og pludselig ligner noget helt andet.*

Der står en række gamle bøge langs med et gærde i Palsgård Skov. Men lige denne her er snoet – som om barken på nordsiden også vil have sol og starter en bevægelse, der ligner et skørt i det blødeste mosgrønne fløjl.
*Et andet sted ligger en gammel stabel med tømmerstokke. Og lige på denne her har svampene haft en fest – og ligner skyer på en himmel omkranset af mos*

Der er også rundturen ned gennem skoven og rundt om Groest Hede, eller bare langs med heden og gennem Holtum ådal. Selvom mange af skovene jo er produktionsskove med dertil hørende praktiske og funktionelle lige skovveje, så gør topografien og de mange buler i landskabet, at der alligevel er utrolig megen variation i turene. Og ikke mindst spændingen hver gang man kommer til en åbning eller lysning i landskabet – hvis jeg går stille, mon der så står en hjort, sidder en rovfugl eller lister en ræv?

*Jeg har hundredevis af billeder fra Groest Hede – jeg bliver aldrig træt motivet eller af lyset, himlen, silhuetterne af fyr og ene, farvernes skiften i græs og lyng.*

Andre gange kommer bilen en lille smule i spil og hjælper mig et smut til Hampen Sø og Palsgård Skov. Søen ligger bare 6-7km mod nord og indbyder til eventyr. Skovene forsøger at lokke mig væk fra den traditionelle rundtur omkring søen og i stedet opdage moserne, andre søer, krat og træer.